Så lørdag aften var det min tur til at give. Jeg havde købt rigeligt ind til en hyggelig aften, jeg havde en gave klar, og jeg fik sat maden i ovnen i ordentlig tid.
Nathalie havde været utroligt kreativ med min gave - en kurv fyldt med alle mulige underlige ting, som alle sammen hver især var noget, jeg havde brug for eller ville komme til at bruge senere. Nathalie kender mig godt.
Jeg var ikke lige så opfindsom, så hvad jeg manglede i gave-inspiration måtte jeg gøre op for i stemning og hygge.
Det var bare Nathalie og mig. Alene i fælleshuset med vin, film og alt for meget mad. Det var rart og stille og uforstyrret. Og der var hygge i overflod.
Champagne skulle der også til. Og chokolade og frugt og is. Der skulle ikke mangle noget! Og det kom der heller ikke til. I byen faldt der også et par drinks eller flere af til fødselsdagspigen og hendes entourage (mig).
Nathlie og jeg havde en lang og hyggelig aften i byen, ligesom vi havde det på min fødselsdag. Og præcis som dengang endte vi natten hver for sig. Nathalie tog hjem, og jeg blev. Og herfra tog aftenen en lidt anden drejning. Men det skal deles op, holdes skilt ad, for det var Nathalies fødselsdag, og det var jeg fast besluttet for ikke at lade noget komme i vejen for skulle blive en god aften.
Så hvad der videre skete den aften hører et andet indlæg til. Et indlæg, som kommer. Når jeg har fundet de rigtige ord og efterhånden er færdig med at processe, alt der er sket. Men jeg tror, jeg er ved at være der.
Nathalie, tillykke med fødselsdagen! Mit liv ville være noget lort uden dig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar