Give me love like never before,
'Cause lately I've been craving more.
Her klokken tre om natten er jeg ikke længere bange for at sige sandheden.
Jeg har allerede grædt min maske af.
Det virker som om alle mine rigtige venner har forladt mig.
I hvert fald føler jeg mig mere ensom en nogensinde før.
Dem, der skulle forestille at være mine nærmeste mennesker, er ikke engang remotely interesserede i, hvad der sker her på bloggen.
Og så ved de intet.
Jeg er træt af at være afstikkeren, the odd man out.
Jeg er syg af at være den, der står alene.
Jeg er syg.
Og jeg smider linket på facebook som jeg plejer.
Det er lige meget.
For jeg kommer ikke ud i morgen.
Og der er ikke nogen, der spørger alligevel.
Jeg tænker på, og tror jeg ved hvordan du har det... det er ikke fedt. Men tro ikke, at jeg ikke følger dig her. Det gør jeg med mellemrum.
SvarSletDon't quit... Kom i stedet hjem og få et knus.
Far -