31. december 2013

Et c'est tout ce qu'elle a dit

Det var en af de dage, hvor jeg fandt mig selv siddende midt på gulvet med røg i den ene hånd og en tåre i den anden.
Mit hjerte er et puslespil, og jeg bærer alle følelserne uden på tøjet.
So nearly naked.

Og teksten på væggen bag mig siger:
Hvorfor skal det hele være så pænt?

Med en krølle over det ene øre og jord under neglene
Forsvinder vi ud i regnvejret.
Og du er den jeg holder allermest af
At dele regnen med

Der er sket noget med mig, something has shiftet
Tænker jeg, mens katten forsøger at tage livet af de elastikker, jeg har om håndleddet.
Og jeg forsøger at udtrykke mig klart
Men det er meget længe siden tingene har været "simple".

Livet er lutter plastikblomster og rå kanter.
Om lidt er det i morgen, og næste år bringer forbedringer med sig.
Jeg vil hele verden, og jeg vil at verden skal ville mig.
Tænk nu hvis vi ville hinanden.
Have you ever thought that it's me you're looking for?

Brikkerne falder på plads én efter én
Og jeg er så småt begyndt at kunne se hvad puslespillet forestiller
Men de sidste brikker kan jeg ikke lægge alene

Rastløsheden og følelsen af at mangle noget er så småt vendt tilbage
Og hvilket bedre tidspunkt at gøre noget ved det end nu?

Kom an, verden. Tag mig nu. For jeg er klar.

Godt nytår.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar