16. september 2013

En Lille Replik

Lidt meget ondt i håret
Og for en gangs skyld flere fysiske tømmermænd
End mentale

Det er det der med de tomme skaller
Der irriterer mig
Dem, der opfører sig, som om de er mere
Og dem, der er mere, men giver udtryk for noget andet

Og alle dine små ting har stor indflydelse
På folk som mig
Det synes jeg bare, du skulle vide

Ryst hvad din mama har givet dig
Fik jeg engang at vide
Og dagen derpå forsvinder i brudstykker af minder
Og tanker om hvorvidt det, der blev sagt
Var ægte

Henning Højspænding
Hedder trappen i Schweiz
Her bor Skurken
Om man vil
(Don't do drugs)

Er det en sejr at modstå fristelsen
Eller et nederlag at undertrykke sine instinkter?

Når jeg ser dig, falder det fra hinanden
Men jeg er heller ikke klar til ikke at se dig

Jeg vil ikke endnu engang gå så langt
At jeg ender med at stå derude alene
Med alle mine monstrøse følelser
Som sand i mine hænder

Jeg hænger fast i et måske
En bølge af glæde, forventning og spænding, som den første dag af ferien
Derfor har jeg brug for at høre dig
Sige nej
Så jeg fatter det
Så der ikke er nogen tvivl

Ellers et interessant vejr i dag


Ingen kommentarer:

Send en kommentar