Jeg vil dig så gerne

Først var det bare en god sang - har haft lidt af et Marie Key-flip på det sidste - og jeg var i godt humør.

Humøret er stadig til dels i orden, men der er dybe, hemmelige og ulækkert mørke undertoner til det hele pt.

Og pludselig forstår jeg sangen helt forfra. Kliché, I know. Men det er sandheden.

Jeg vil ham så gerne. Men han vil ikke mig. Måske man skulle skrive en sang om det.

Jeg roder rundt, aner ikke hvad jeg foretager mig. Famler mig frem i mørke. Og jeg ville vildt gerne have ham med mig. Han er et abonnement, som jeg bruger alle mine penge på, og jeg elsker det. Men jeg har ikke råd til andet, så længe jeg abonnerer på ham. Han holder mig fast. Og jeg har ladet det ske.

Måske man bare skulle slippe alt. Lade det ske. Live and let die. Tage verden og mig selv komplet useriøst.

Jeg håber, han læser det her. Det gør han sikkert ikke. Men alligevel. Og selv hvis han gør, så forstår han det sikkert ikke. Og hvis han nu gør, så vil jeg stadig ikke kunne forstå ham.

Jeg er begyndt at få mine angstanfald igen. Jeg har ikke fortalt ham det. Tør ikke snakke med ham lige nu. For meget rod. Jeg kan ikke bryde sammen hver gang. Men jeg falder i med begge ben.

NeYo synger på skærmen. Let me love you, and I will love you until you learn to love yourself. Let me love you. I know you're trouble. Don't be afraid. Oh, I can help. Og jeg tuder hver gang.

Jeg vil det hele, men jeg vil dig mere.

Nå, det var den sang, vi kom fra.