I lørdags var jeg til julefrokost sammen med den kæmpe flok af mennesker, som gør Højriis Slot på Mors til det vidunderlige sted, det er. Og sikke en fest, vi har haft. Fantastisk mad, live musik og dans hele natten. Og så vågner man op til den klareste vinterdag. Tømmermændene blev plejet med en tur rundt på grunden, og en hjemlighed fandt vej til mit sind. Jeg hører til her.
Bande 5. Det er Mikkeline på billedet.
Underholdning var der rigeligt af,
også fra gæsterne.
I sommers var søen blank og træerne grønne.
I lørdags var alt hvidt og skinnende.
Jacob fra min trup i sommers kunne ikke komme.
Æv. Jeg savner Jacob.
Men så kommer han bare med i bloggen, gør han.
Slørede billeder taget i sløret tilstand.
Med lånte briller, improviseret frisure og påtaget attitude.
Med plads til dybe indåndinger.
Walking in the forest until dusk
With leaves in my pocket
And sand in my shoes
Feeling happy
Der findes ikke dårligt vejr på Højriis.
Heller ikke dårlig stemning.
Sort, hvid, rød og grøn.
Havde båden været sejldygtig, sad jeg pt. midt på søen,
råbende:
"Jeg tager ikke levende herfra!"
Der er meget, meget længe til sommer.
Men Højriis, min hjertenskær, vi ses igen.
With love, Ekko.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar